Indsats og metoder
Omfanget af støtte tilrettelægges efter de unges individuelle behov og kan f. eks. være:
- Unge som har brug for støtte til at komme i gang eller fastholde uddannelse eller beskæftigelse
- Unge som har behov for støtte til det praktiske i hverdagen, som ADL træning (indkøb, madlavning, rengøring, egen hygiejne, tøjvask), post og økonomi
- Unge som har brug for støtte til at skabe og fastholde sociale relationer og netværk
- Unge som har behov for støtte til at få en struktureret hverdag og en ny start i livet
- Unge som har brug for at få brudt isolation, som f.eks. at komme ud af deres lejlighed, træne offentlig transport osv.
Der ydes socialfaglig pædagogisk bistand til unge med 2-3 fleksible besøg om ugen. Daglig kontakt ved behov og altid hos unge under 18 år samt rådighed 24/7 alle ugens dage ved akut behov.
Indsatsen tilrettelægges individuelt i samarbejde med kommunerne. Mål og delmål oprettes i samarbejdet mellem den unge og Frontida24-7.
Der tages udgangspunkt i den enkeltes situation og støttebehov og med en relations orienteret, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, arbejdes der på at styrke de fysiske, psykiske og sociale kompetencer og gøre den unge i stand til at kunne fungere bedst muligt i sin hverdag.
Der arbejdes med fokus på:
- Relations pædagogik
- Low Arousal
- Ressourcefokuseret pædagogik
- Anerkendende pædagogik
- Social færdighedstræning
- Motivation
- Udviklingssamtaler med udgangspunkt i den motiverende samtale
- Koordinering mellem relevante instanser i den unges liv, familie, kriminalforsorgen, læge, psykiatri, kommune ect.
Der aftales som udgangspunkt 2-3 faste besøg om ugen, men disse er fleksible ved behov for dette.
Fleksible besøg betyder at den unge i høj grad har mulighed for at blive imødekommet i støtte til indkaldte møder i kommunerne, kriminalforsorgen, psykiatrien, lægebesøg eller i forbindelse med uddannelse / beskæftigelse etc.
Der vil altid være daglig kontakt enten via telefonopkald eller sms til unge under 18 år, men dette kan også være aktuelt i ekstra udfordrende perioder i den unges liv udover det 18. år.
Frontida24-7 tilbyder endvidere rådighed 24 / 7, således at den unge kan kontakte sin socialpædagogiske konsulent ved akut behov alle døgnets timer året rundt. Der kan rykkes ud til den unge, hvis der findes behov for dette. Vi tror på at omsorg er, at være der når der er behov for det og det kan ikke skemalægges til 2-3 faste besøg om ugen og behovet slutter ikke kl. 16.
Målsætning:
Målet er gennem ro, stabilitet, omsorg, nærvær, tillid og gensidig respekt at kunne skabe udvikling hos det enkelte unge menneske. En udvikling som giver selvtillid, skaber selvværd og troen på selvstændigt at kunne mestre eget liv og tilværelse i egen bolig.
Samarbejde:
Frontida24-7 ønsker at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret omkring den enkelte ung, da dette skaber de bedste muligheder for varig udvikling.
Det gøres ved at samarbejde med både jobcenter, kommunen, uddannelses og beskæftigelses centre, kriminalforsorgen, psykiatrien, misbrugscentre etc.
Familien anses for at være en værdifuld del af den unges netværk, hvorfor der også tilbydes forældre og familie samtaler med henblik på at styrke relationen.
Mål og dokumentation:
Frontida24-7 tilpasser behandlingstilbuddet, så den unge opnår personlig udvikling og botræning. Målet er at den unge trænes til en mere selvstændig tilværelse og mestring i eget liv.
Frontida24-7 dokumentere samarbejdet med den unge via dagbogsnotater fra hvert møde med en ung, samt udarbejder halvårlige statusrapporter til kommunerne.
